Foreningens formål er at opbygge et bredt og folkeoplysende fællesskab, som fremmer et bæredygtigt fødevaresystem på Hindsholm - miljømæssigt, socialt og økonomisk.
- Hvem kan levere fødevarer til fællesskabet?
Alle fødevareproducenter, der ønsker at levere til Hindsholm Fødevarefællesskab, skal godkendes af bestyrelsen.
De skal derudover være hjemmehørende på Hindsholm, være CVR-registreret samt være oprettet som primærproducenter hos Fødevarestyrelsen.
Producenten må ikke anvende kunstgødning og kun anvende sprøjtemidler, der er godkendt af Økologisk Landsforening.
Kontakt bestyrelsen, hvis du har mod på at være producent til Hindsholm Fødevarefællesskab.